Tempelridderen Fra Nord

Tempelridderen Fra Nord

DKK249.00

Da Michael Dalgaard gik i gang med at researche til sin spændingsroman Tempelridderen fra Nord, var Covid-19 endnu en ukendt virus.

Når Tempelridderen fra Nord udkommer officielt den 18. marts 2021, er det ret præcist et år siden, Danmark blev lukket ned af den nu så velkendte virus. Og virus er også et af de våben, som Illuminati gør brug af i deres pludselige og ondsindede angreb på tempelridderordenen i Tempelridderen fra Nord.

Lydbog og e-bog udkommer d. 18. Marts 2021

Boganmeldelse

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at korrekturlæse Michael Dalgaards kommende spændingsroman “Tempelridderen Fra Nord.

 

Den er blændende godt skrevet og har en historisk spændvidde, der på bedste dramatiske og episke vis fører læseren rundt fra 1200tallets opgør imellem kristne og muslimer og frem igen til de blodige koldfronter, religionerne i dag har bygget op omkring sig. Michael har en personlig og utrolig indsigt i ridderordener, ritualer og hemmelige broderskaber. Dem har han raffineret og effektivt bragt i spil i denne stærkt fortalte bog, der er hæsblæsende som en krimi men som samtidig er en oplysende og medrivende bog om civilisationernes sammenstød og om helligdommenes storhed og fald. Det er stærke sager.

 

Glæd jer til udgivelsen!

 

Thomas Wivel,  Forfatter, digter og komiker.

Tempelriddere i kamp mod konspiration og virus

Da den ondsindede engelske konsul i København Keith Langford og hans hemmelige orden Illuminati pludselig og uden varsel indleder et angreb på højtstående medlemmer af Tempelridderne, er målet at forandre verdensordenen og give Illuminati enerådig magt. Den velhavende men tilbageholdne københavnske guldsmed Nickolas Gaden, der er efterkommer af Tempelridderne, må aktivere sit netværk af Tempelriddere, der har levet skjult og stille i mange hundrede år.

Med uventet hjælp fra Vatikanet, går Tempelridderne i kamp mod Illuminati, der går til angreb med blandt andet en smitsom virussygdom.

Konspirationsteorier, der trækker tråde fra 1292 til 2018

Handlingen foregår i to tidsaldre. Både i Middelalderen og i vor tid, og der trækkes en historisk tråd fra Nickolas Gadens slægt blandt tempelridderne til nutidens forestillinger om tempelriddere og frimurere.

Broderskabsordener har altid være omgærdet af mystik og konspiratoriske forestillinger, og i Tempelridderen fra Nord bliver der sat fokus på teorien om Illuminati, som en magtfuld skyggefaktor i europæisk politik, og deres mission om at begrænse befolkningens bevægelsesfrihed og overtage verdensherredømmet.

Konspirationsteorierne lever stadig i bedste velgående, og Michael Dalgaard har bagest i bogen valgt at fremlægge fakta om broderskabsordenerne.

Anerkendt frimurer

Michael Dalgaard er selv frimurer og er desuden slået til ridder i den internationale, anerkendte orden Sovereign Order of St. John of Jerusalem, Knight’s Hospitaller. Han har et indgående kendskab til frimurerordenen i både Danmark og udlandet, og frimureriet har givet ham stor viden om værdierne bag broderskabsordenen.

Michael Dalgaard er også foredragsholder, entreprenør og stifter af et af de største kirurgiagenturer i Europa.

Han er bosat i Litauen sammen med sin kone.

Niels Bøgeskov, facebook anmeldelse

Jeg har nu læst Michaels bog “Tempelridderen fra Nord” og kan anbefale det på det varmeste. Den er godt skrevet, samt meget medrivende. Jeg er personlig en langsom læser, men denne bog, som normalt for mig, ville tage en uge, læste jeg op under 4 dage – WAOW

Joan Burmeister, facebook anmeldelse

Jeg har haft glæden af at læse michaels fantastiske roman tempelridderne fra nord

Den er sindsygt spændende og velskrevet En bog man ikke ligger fra sig

Dorte Alberts, facebook anmeldelse

Jeg var så heldig at få bogen i gave, og den fangede mig med det samme, virkelig god og spændende bog. Jeg lagde den fra mig efter et par timer da den var slut – og nu venter jeg bare på fortsættelsen ❤️👍

Pianora Electra Siff, facebook anmeldelse

Tempelridderen fra Nord er en utroligt velskrevet spændings roman, som foregår både i fortid og nutid.
Fra jeg modtog bogen og begyndte at læse den, lagde jeg den ikke fra mig før jeg havde læst den færdig 🙌

Glæder mig til at læse fortsættelsen.
Tempelridderen og den blå drage.

Dich Ronde, facebook anmeldelse

Spændende plot, medrivende skrevet.. svært at lægge bogen fra sig. Fuldstændig opdigtet….eller er den? God begyndelse på skrivekarrieren, tror vi er mange der glæder os til efterfølgeren.

Tempelridderen og den blå drage.

Steen Pilgaard, facebook anmeldelse

Spændende plot, medrivende skrevet.. svært at lægge bogen fra sig. Fuldstændig opdigtet….eller er den? God begyndelse på skrivekarrieren, tror vi er mange der glæder os til efterfølgeren.

Tempelridderen og den blå drage.

Vibeke Jensen, facebook anmeldelse

Har nu haft den store fornøjelse at læse Michael’s ‘Tempelridderen fra Nord’. Virkelig en fantastisk god bog som varmt anbefales. Man kan godt få fornemmelsen af at det ikke kun er opdigtet. Glæder mig meget til den næste 😊

André og hans tro væbner Louis havde redet nogle dage og var på vej mod Paris. De havde overnattet på et kloster, der havde tilbudt overnatning og mad, der bestod af grød, brød og vin. Nu var solen stået op, og de var igen på vej mod deres første del af opgaven, som lå i Paris.

Louis var ikke indviet i opgavens art og formål og forsøgte flere gange at komme ind på, hvad de skulle. Men da André havde svaret ham kort, ”At de skal til Paris og videre derfra, og det var nok viden for nu,” forstod Louis, at der var tale om noget stort. Måden, hans ridder André havde svaret på, gjorde, at han forstod, at han ikke skulle spørge mere.

Klostret, de havde overnattet på, havde givet dem brød og vin med på rejsen, og den nød de, da de holdt pause ved middagstid. André var fjern, og Louis bemærkede, at den ellers muntre og lidt vilde André var anderledes og tavs på denne rejse. De kunne ride mellem 30 og 40 kilometer om dagen, så der ville være endnu otte dage, til at de nåede Paris.

Sidst på eftermiddagen nåede de til en lille landsby, hvor de ville overnatte. Hestene skulle have hvile og foder, og Louis var dødtræt og rystede af kulde. I landsbyen lå en stor gård, hvor de blev tilbudt at overnatte. Gårdens ejer var underlagt en herremand, der også var tempelridder, så alle var i fuld gang med at gøre opholdet for den unge ridder og hans væbner så komfortabelt som muligt. Der blev serveret stegte kyllinger, gedeost og friskbagt brød med vin. Det bekom både André og Louis godt, som de sad ved den store stues ildplads og varmede sig. Det havde været en kold og lang tur.

Næste morgen gjorde de sig klar til at fortsætte deres lange rejse. Deres næste mål var Tempelriddernes commanderie, som lå tre dages rejse fra Paris.

De var begge blevet bevilget rigeligt med brød, gedeost og kyllingerester fra aftenens festmåltid til den videre rejse.

Sidst på formiddagen holdt de endnu en pause, og mens de sad og varmede sig ved det bål, de havde tændt ved udkanten af skoven, fik Louis pludseligt øje på en gruppe af 10-12 ryttere, der nærmede sig skoven. Det var ikke tempelriddere, men mænd med våben og ingen tydelige tegn på, hvem de tilhørte. André sparkede til bålet og stampede ilden ud.

”Skynd dig at trække hestene ind i skoven.”
Louis blev skræmt. Ingen i Frankrig ville turde at lægge hånd på en tempelridder, som jo havde pavens og kirkens beskyttelse. Hvorfor denne angst fra André?

”De er måske efter os,” sagde André. ”Træk hestene ind i skoven, og lad os håbe, de ikke har set os,” kommanderede han.
De gemte sig begge sammen med hestene et stykke inde i skoven, og

Louis hviskede: ”Hvem er de?”

André svarede: ”Ondskabens lakajer.”

Lektørudtalelse med anbefaling til hjemkøb til bibliotekerne.

Uddrag fra lektørens udtalelse om Tempelridderen fra Nord:

  • Velskrevet spændingsroman
  • Velresearchet og spændende roman hvor forfatteren får inkorporeret sin store viden om tempelridder ordenen
  • Tricket med 2 parallele handlinger er veludført og generelt holder historien et godt flow.

Det betyder at min roman også kan findes på bibliotekerne, og at jeg fik ekstra lyst og energi til at skrive videre på de næste 2 bøger .

Mvh Michael